Nyhedsbrev april 2011
Tylstrup Rideklub.
D. 13/ 04-2011
Nyhedsbrev.
Så er klubben ved at have samlet en fantastisk flok elevheste igen. Det er ikke nemt at finde heste der er så rummelige, at de kan anvendes til en rideskole. Men vi er ret sikre på, at vi har fundet nogle fantastiske heste.
To af vores dejlige heste mangler halvpart. En super mulighed for, at snuse til det, at have egen hest.
En halvpart koster 600 kr/mdr. Dette er inkl. en ugentlig undervisningstime.
Du har hesten i weekender og ferier, hvor du skal passe, pleje, muge ud og ride.
De heste der er mulighed for, at få part på lige pt. er Buffy og Prins.
Snak med din ridelærer om dette kunne være en mulighed.
*
Grundet stigende udgifter for rideklubbe, er vi nødsaget til, at lade prisen for undervisning stige. Samtidig indfører vi et fast månedsbeløb, således det er muligt at lave fast overførsel fra banken. Dette sker pr. d. 01/06-2011.
De nye priser vil være:
Dressur:
½ time ugentligt på lejet hest 160 kr/mdr.
1 time ugentligt på lejet hest 320 kr/mdr.
½ time ugentligt på egen hest 120 kr/mdr.
1 time ugentligt på egen hest 240 kr/mdr.
Spring:
1 time ugentligt på lejet hest 340 kr/mdr.
1 time ugentligt på egen hest 260 kr/mdr.
Prisen stiger således med 10 kr. pr. uge ift. tidligere ugebetaling. Dvs. en stigning på 14 % ved 44 ugers undervisning.
Samtidig gør vi opmærksom på, at der ved manglende indbetaling bliver udsendt 1. og 2. rykker med gebyr på 50 kr. Herefter vil undervisningen ophøre indtil restance er indbetalt
*
Den 30 April er der arbejdsdag i klubben, en rigtig hyggelig dag. Vi skal sørge for at vores faciliteter ser ordentlige ud. Der skal males, gøres rent hamres og bankes. Dagen starter kl. 12.00.
Jo flere vi er jo mere kan vi nå.
*
Den 7-8 April holder vi det første, af de to ridestævner der plejer at blive afholdt i Tylstrup Rideklub.
Vedhæftet er en tilmelding for rideskolens elever, for der er selvfølgelig også klasser som de kan ride.
Det kræver mange frivillige at afholde sådanne en weekend. Derfor vil der i de kommende uger komme repræsentanter rundt og høre om der er nogen der vil hjælpe klubben.
Så ryd kalenderen og lad os vise folk hvordan sådan et stævne skal fungere.
På bestyrelsens vegne.
Formand
Maria Kjeldgaard
RSS Sidste nyt